Microsoft Teams

Microsoft Teams er et uundværligt samarbejde- og kommunikationsværktøj. Med Microsoft Teams får du, og dine medarbejdere, et universelt værktøj til både internt og eksternt samarbejde - på kryds og tværs af kollegaer, afdelinger og lokationer i jeres organisation. Kommunikationen og samarbejdet - kollegaer, kunder og samarbejdspartnere imellem - løftes til et helt nyt niveau.

Intern kommunikation og samarbejde

Du kan lave små, eller store, helt specialiserede og målrettede teams med alt det nødvendige samlet ét sted. Her kan deltagerne i de enkelte teams bl.a. chatte internt, dele filer, foretage opkald og holde virtuelle møder, enten med eller uden kamera. De individuelle teams kan tilpasses med apps og programmer fra Microsoft, og andre udbydere, som er relevante for arbejdet.
Med chatfunktionen i teamet, er al den interne kommunikation samlet ét sted. Alle i teamet kan se og følge med i korrespondancen. Der kan deles filer, billeder og videoer i selve chatten, eller i teamets faneblads oversigt, hvor teamets andre apps og programmer også vil være at finde.

Vil du vide mere, kan du finde uddybende info under menupunktet ”Møderum”. Ellers er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om dine muligheder.

Virtuelle møder og møderum

Dér hvor Microsoft Teams virkelig brillierer er muligheden for at holde virtuelle møder. Der kan holdes møder både med og uden kamera, med én eller flere deltagere. Denne funktion er især praktisk i kommunikationen med eksterne samarbejdspartnere, kunder eller kollegaer, som arbejder enten hjemmefra eller på skiftende lokationer.
At holde virtuelle møder med f.eks. samarbejdspartnere eller kunder, kan spare virksomheden en masse ressourcer i både tid og udgifter. Den tid der bruges på at køre land og rige rundt for at holde fysiske møder og alle de udgifter, der hører med, som f.eks. forplejning og brændstof, kan helt skæres væk. Når der afholdes virtuelle møder med Microsoft Teams, skal alle deltagende parter blot koble sig på mødet via deres computer og mødet er i gang.
Er I flere personer fra samme virksomhed, som skal holde virtuelle møder med eksterne parter, kan virksomheden med fordel investere i et fysisk Microsoft Teams møderum fra C-SOLUTION. Vi skræddersyer møde-rummet efter din virksomheds ønsker og behov. Du er garanteret et professionelt set-up, hvor de fysiske rammer, lyd og billede er i højeste kvalitet. Vi leverer kun udstyr, som vi kan stå inde for og selv har testet og afprøvet først.

Vil du høre mere?