Dér hvor Microsoft Teams virkelig brillierer er muligheden for at holde virtuelle møder. Der kan holdes møder både med og uden kamera, med én eller flere deltagere. Denne funktion er især praktisk i kommunikationen med eksterne samarbejdspartnere, kunder eller kollegaer, som arbejder enten hjemmefra eller på skiftende lokationer.
At holde virtuelle møder med f.eks. samarbejdspartnere eller kunder, kan spare virksomheden en masse ressourcer i både tid og udgifter. Den tid der bruges på at køre land og rige rundt for at holde fysiske møder og alle de udgifter, der hører med, som f.eks. forplejning og brændstof, kan helt skæres væk. Når der afholdes virtuelle møder med Microsoft Teams, skal alle deltagende parter blot koble sig på mødet via deres computer og mødet er i gang.
Er I flere personer fra samme virksomhed, som skal holde virtuelle møder med eksterne parter, kan virksomheden med fordel investere i et fysisk Microsoft Teams møderum fra C-SOLUTION. Vi skræddersyer møde-rummet efter din virksomheds ønsker og behov. Du er garanteret et professionelt set-up, hvor de fysiske rammer, lyd og billede er i højeste kvalitet. Vi leverer kun udstyr, som vi kan stå inde for og selv har testet og afprøvet først.