MPLS / VPN

MPLS og VPN er de mest populære løsninger, når din virksomheds afdelinger skal bindes sammen i ét netværk.  


VPN er en løsning, i stil med MPLS, som giver dig mulighed for at binde afdelinger sammen i et netværk uden at skulle være afhængig af at have samme udbyder på alle lokationer. VPN-løsningen konfigureres i dine enkelte afdelingers firewalls, og er derved mere fleksibel end MPLS. 


Herunder kan du læse meget mere om de to løsninger. 


Kontakt os for en snak omkring hvordan vi kan hjælpe jer, med en driftssikker løsning på tværs af flere lokationer.

MPLS

MPLS

Hvad er MPLS?
MPLS er en forkortelse for 'Multi Protocol Label Switching' og er en teknologi, der gør det muligt at binde internetløsning og telefonien i din virksomhed sammen på tværs af lokationer. 


Det gør det til en oplagt løsning for din virksomhed, hvis I f.eks. har flere forskellige afdelinger rundt omkring i Danmark. Med MPLS kan du sikre en sikker adgang til alle afdelingerne. 


MPLS er et lukket netværk og kan installeres af din leverandør, hvor du ønsker det – eksempelvis på din hjemmeadresse, på hovedkvarteret eller i virksomhedens filialer. 


MPLS til hjemmekontoret 
MPLS er også en oplagt løsning, hvis du, eller flere af dine kollegaer, har hjemmekontor og skal have adgang til virksomhedens netværk hjemmefra.


Rent praktisk fungerer det sådan, at du f.eks. har et trådløst netværk, som du bruger til din private og almindelige adgang. Derudover har du en router, som giver dig direkte forbindelse til virksomheden netværk.


Forskellen på de to netværk vil du ikke bemærke i dit daglige arbejde.


Ofte vil en VPN-forbindelse også kunne løse samme behov til hjemmekontoret. Hvis du har et behov for en løsning til hjemmekontoret, så kontakt os gerne for en uforpligtende skal om muligheder, behov og priser.


Fordelene ved Multi Protocol Label Switching til erhverv 
MPLS bruges særligt til at skabe sikre forbindelser via et IP-net, til at øge hastigheden og give en bedre udnyttelse af båndbredden samtidig med, at netværket bliver mindst muligt belastet. 


Derudover er det en løsning, der nemt kan skaleres, når din virksomhed vækster, ansætter flere medarbejdere eller behovet for flere ressourcer ændrer sig. 


I dagligdagen vil løsningen give dig og dine kollegaer en god oplevelse, da det er en stabil forbindelse med god hastighed, der gør at I kan arbejde uden forsinkelser og forstyrrelser i netværket. 


Høj sikkerhed 
Multi Protocol Label Switching lever op til nogle af branchens højeste sikkerheds- og kvalitetskriterier, og er en god løsning til virksomheder, der ønsker høj cyber - og IT-sikkerhed. Dog er MPLS ikke en krypteret forbindelse, som VPN eksempelvis er. 


Teknologien sikrer, at "fremmede" IP-pakker ikke blandes på tværs af IP-netværk, og dermed ikke bliver en trussel i jeres infrastruktur.  


Det gør det sikkert at sende og modtage informationer, når det sker mellem kollegaer og afdelinger på jeres fælles MPLS-netværk.  


Spar tid og penge 
Det sikre og lukkede MPLS-netværk betyder også, at I kan spare tid og penge på eksempelvis firewalls, servere på flere adresser og dyre terminalklienter da alt kan styres centralt. 


I og med at det kan styres centralt, skal der heller ikke sættes hænder og ressourcer af til vedligeholde, fejlsøge og justere i hver enkelt afdeling. Da det kan klares fra ét centralt sted af leverandøren, kan der spares tid og penge, så din virksomhed kan bruge tiden på det I er skarpe på. 


Lad os klare alt - din eksterne IT-afdeling 
I kan også lade os hos C-SOLUTION varetage opgaven, og lade os fungere som jeres eksterne IT-afdeling. Du og dine kollegaer kan kontakte os for løbende support, justeringer og ændringer i jeres løsning. Vi sørger for at overvåge jeres forbindelser, så I altid er sikret at det virker. Vi sørger desuden for at vedligeholde og opdatere jeres netværk hele 24/7 året rundt. 


Har du behov for at binde flere afdelinger sammen via MPLS? Så kontakt os gerne for et uforpligtende tilbud.

VPN - Virtuel Private Network

VPN - Virtuel Private Network

Hvad er VPN?
VPN er et krypteret netværk, der er lagt ovenpå et computernetværk. Hvorimod MPLS dirigerer og bærer data fra et fast til punkt til et andet fast punkt – også kaldt ’point-to-point’. 


Et Virtuel Private Network bruger såkaldte kryptografiske tunneling protokoller, som sikrer den høje sikkerhed og er en oplagt løsning til din virksomhed, hvis I vil være sikre på nettet og prioriterer IT-sikkerhed meget højt. 


VPN kan både leveres som Site2Site, som er et fast punkt mellem to afdelinger eller virksomheder oven på den allerede etableret Internetlinje, eller leveres som SSL VPN Client, som installeres på eks. en computer, så du kan logge på virksomhedens via egen Internet forbindelse. 


Høj IT-sikkerhed 
På en almindelig internetforbindelse, uden VPN, vil IP-adressen være tilgængelig og alt trafik vil kunne spores tilbage til dig. Det vil også gøre dig ekstra sårbar overfor hackere m.m., som kan få adgang til din enhed, hvis du ikke har VPN på din internetforbindelse. 


Når du benytter Virtuel Private Network vil det ikke være din enheds IP-adresse, der er tilgængelig – men derimod IP-adressen på den server, som du er koblet op på gennem VPN. Din internetaktivitet er derfor anonymiseret. 


Hjemmesider og hackere kan ikke opfange dine personfølsomme data og oplysninger og kan derfor ikke udnyttes. 


Fordele og ulemper ved VPN 
En af de største fordele ved VPN er den høje IT-sikkerhed. Mange virksomheder har stigende fokus på at sikre sine medarbejderes færden på internettet, og beskytte data og oplysninger mod tredjeparter og hackere. VPN er et nødvendigt og effektivt værktøj mod cyberkriminalitet. 


En af ulemperne kan være, at nogle vil opleve at hastigheden falder en smule. Der sker fordi alt data først skal føres gennem de eksterne servere, firewall og services, der leverer sikkerhedslaget ved krypteringen, som i nogle tilfælde befinder sig i andre lande. 


Hvad koster VPN?
Der findes mange udbydere på markedet, og det rigtige valg for din virksomhed afhænger af mange ting. Vores dygtige IT-afdeling er opdaterede på de forskellige løsninger og muligheder og hjælper dig gerne i valget af den rigtige løsning til din virksomhed. 


Kontakt os allerede i dag for en uforpligtende snak om, hvordan du kan forbedre og højne din IT-sikkerhed med VPN.

Kontakt

luk C-solution form
Spørgsmål?

Skriv direkte til os, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Du er også velkommen til at kontakte os på 76 500 600.